Huset

Vores hus, som ligger i den gamle bydel af Monopoli, ”Centro Storico”, har 2 lejligheder:

Lejligheden TERRAZZA SAN LEONARDO har 3 etager. Hele lejligheden har gratis trådløst internet samt centralvarme til ydersæsonerne. På 1. sal er der et soveværelse med en dobbeltseng, et depotrum med skabsplads samt en lille stue med fjernsyn og DVD-afspiller, en dobbelt sovesofa og en lille balkon. Denne stue er et gennemgangsrum.

På 2. sal er der et stort moderne spisekøkken samt badeværelse med toilet og brusebad og et mindre brusebadeværelse med brus og håndvask. Køkkenet, som har en sød lille balkon, er udstyret med aircondition, opvaskemaskine, køleskab med fryser, komfur, ovn, brødrister, el-kedel og musikafspiller.

På 3. sal er der et dejligt ”master bed room” med aircondition og en fin dobbeltseng og hyggelig udsigt fra en lille balkon. Derudover er der et værelse (gennemgangsrum) med en dobbelt sovesofa og en lille arbejdsplads samt et meget lille separat toilet med bidet og håndvask. På grund af gennemgangsrummene er huset mere egnet til 2 familier end til 4 par, da man kan komme til at forstyrre hinanden.

På 4. sal er der et lille forrum med en vaskemaskine og en håndvask og derudover er der den ca. 20 m2 store tagterrasse. På terrassen er der en lille sofa og et lille bord, og derudover en bænk med stole og borde. Her er en dejlig udsigt over byens tage og mange kirker, som danner den smukkeste forgrund for solnedgangen. Heroppe kan man sidde i timevis og bare kigge, lytte til kirkeklokkerne og nyde vandet i baggrunden. I huset er man midt blandt de lokale indbyggere, som er søde og venlige,- og nogle gange lidt højrøstede, det er virkelig ”living with the natives”.

Huset er udstyret med stort set alt, også mange af de ting, man ellers ofte savner i udlejningshuse, f.eks. stort set alt inden for køkkenudstyr, ordentlige sengelamper, knager dér, hvor man skal bruge dem, trådløst internet, kogebøger og bøger at læse i samt et væld af kort, brochurer og bøger om Apulien. Og naturligvis både opvaskemaskine og vaskemaskine – og tørresnore og klemmer på terrassen. 

Man kan sagtens bo blot 2 eller 4 personer her, så udnytter man bare ikke sovesofaerne. Huset er ikke egnet til gangbesværede og børn under 5-6 år pga. mange og lange trapper.

Sengetøj og håndklæder lejes, og sengene er redt, når I ankommer. Medbring selv et par viskestykker og karklude samt strandhåndklæder. Rengøring efter ophold er obligatorisk.

Lige i nærheden: Sandstranden Porta Vecchia med dejligt klart vand ligger blot 3 min. til fods fra huset. Går man yderligere 2 minutter sydpå, kommer man til klipper, som man kan springe i fra og til flere mindre strande, hver med sit særpræg. Der er flere små købmænd og masser af restauranter og cafeer lige i nærheden af vores hus, men stille og roligt i vores lille gade. Lige uden for Centro Storico ligger den nyere bydel fra 1850’erne med endnu flere butikker, caféer, restauranter og pladser.

Fotos af Terrazza San Leonardo findes på dette link

CASA SAN LEONARDO er en lille lejlighed i stueetagen i samme hus som Terrazza San Leonardo. Den har de gamle, fine hvælvede lofter og originale tuf-sten på vægge og loft. Her er der bagest i lokalet en dobbeltseng og et tv, radio og CD-afspiller samt god skabsplads. I den forreste del af lejligheden er der køkken med et lille spisebord og en enkel lænestol. Derudover et sødt badeværelse med brus og bidét. Casa San Leonardo er et rigtig godt alternativ til et hotelværelse. Der er aircondition og opvarmning, hvis nødvendigt. Casa San Leonardo har gratis trådløst internet.

Sengetøj og håndklæder lejes, og sengene er redt, når I ankommer. Medbring selv et par viskestykker og karklude samt strandhåndklæder. Rengøring efter ophold er obligatorisk.

Fotos af Casa San Leonardo findes på dette link

Lige i nærheden: Sandstranden Porta Vecchia med dejligt klart vand ligger blot 3 min. til fods fra huset. Går man yderligere 2 minutter sydpå, kommer man til klipper, som man kan springe i fra og til flere mindre strande, hver med sit særpræg. Der er flere små købmænd, samt masser af restauranter og cafeer lige i nærheden, men stille og roligt i vores lille gade. Lige uden for Centro Storico ligger den nyere bydel fra 1850’erne med endnu flere butikker, caféer, restauranter og pladser.